Undervisning & Facilitering

UNDERVISNING, FACILITERING & WORKSHOPS

Læring for mennesker og organisationer


Har du brug for en uddannelsesdag, workshop eller et oplæg, målrettet præcis din organisations udfordringer og muligheder?


Jeg bruger min mangeårige konsulenterfaring, når jeg underviser i emner som arbejdsglæde, bæredygtige arbejdspladser, mangfoldighed, konflikthåndtering, stresshåndtering og trivsel.


Jeg er uddannet voksenunderviser, og har hvert år mange forskellige kursister gennem mine hænder. Jeg lægger vægt på et trygt og udforskende læringsrum, hvor vi sammen tør stille spørgsmål og blive klogere.


Min undervisning handler mest om hvad der foregår på vores arbejdspladser. Klare rammer og forventningsafstemning er nøgleord, når det kommer til arbejdsmiljø, trivsel og bæredygtighed. Det kan lyde banalt, men hvordan får vi det til at fungere i praksis?


Jeg er en erfaren facilitator, der kan skabe frugtbare og positive resultater i forbindelse med møder, konferencer mm.

Eksempler på opgaver jeg kan løse for jer:

- Skræddersyet personaleuddannelse

- Afholdelse af workshops og temadage

- Planlægning og gennemførelse af konferencer

- Udarbejdelse og implementering af personalepolitikker

BLIV BEDRE SAMMEN PÅ ARBEJDSPLADSEN


MINE MEST POPULÆRE WORKSHOPS ER:

Undgå stress og skab bæredygtigt arbejdsliv


Oplever du/I problemer med stress og sygemeldinger? Lær hvordan arbejdslivet indrettes, så vi trives gennem hele arbejdslivet.



Læs mere

Neurodivergens og mangfoldighedens muligheder


Udfordringer med forskellighed?

Sådan skaber I plads og tilhørsforhold for alle, og får mangfoldigheden til at blomstre på arbejdspladsen.


Læs mere

Følelsesmæssigt krævende arbejde og pårørende


Når du arbejder med mennesker, og skal håndtere både deres, dine egne og måske endda de pårørendes følelser i hverdagen.



Læs mere

Bæredygtigt arbejdsliv uden stress

Temadag om bæredygtighed i det moderne arbejdsliv

 

- Hvordan indretter du dit arbejdsliv, så du undgår overbelastning/stress og trives igennem hele dit arbejdsliv?


- Hvordan får du balance mellem arbejdsliv og privatliv?

 

På denne dag får du masser af viden om sammenhængen mellem krav og ressourcer i arbejdslivet samt håndgribelige redskaber, så du kan tage kontrollen over din egen hverdag og karriere. Du får desuden tid til erfaringsudveksling og sparring.


Gruppecoachingforløb

I forlængelse af uddannelsesdagen, kan aftales et gruppecoachingsforløb 3 gange 2 timer. På forløbet går vi spadestikket dybere i forbindelse med personlige strategier i forhold til bæredygtigt arbejdsliv.

Følelsesmæssigt krævende arbejde og pårørende


Når du arbejder med mennesker, og skal håndtere både deres, dine egne og måske endda de pårørendes følelser i hverdagen, er risikoen for mobning, udbrændthed og forråelse forhøjet.


Jeg har stor erfaring i at undervise på arbejdspladserne, og hjælpe jer til at få skabt en hverdag, hvor I passer både på jer selv og borgerne.


I får:

- Inspiration, fælles sprog og viden om, hvad der er vigtigt når I arbejder med mennesker

- Praksisnære øvelser, hvor I sammen lærer at forholde jer til det svære

- Rådgivning og viden om hvordan de pårørende bliver samarbejdspartnere i stedet for en yderligere belastning på jobbet.

Mangfoldighedens muligheder


Få mangfoldighedens potentiale til at blomstre på arbejdspladsen.


Jeg tilbyder workshops og oplæg specialdesignet til din organisation – et godt fælles udgangspunkt med kraftig signalværdi til både medarbejdere og omgivelser.


I får:

- Fælles sprog i forhold til mangfoldighedens muligheder

- Skræddersyet viden i forhold til jeres hverdag og potentiale

- Idégenerering og igangsætning i forhold til jeres videre proces


Workshoppen kan afholdes både fysisk og online, og vil typisk vare 2-3 timer alt efter jeres behov.

Tidligere kursister siger:

Tusind tak for sidst – det var en stor succes 😊


Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, og jeg synes vi havde nogle gode snakke i grupperne, som vi har aftalt at fortsætte med. Og musikken med Niklas synes jeg også fungerede rigtig godt! Det var en rigtig fin afslutning. Så tusind tak, og jeg har allerede anbefalet dig videre.


- Trine, Sektionsleder IT

Stort tak for super godt og let samarbejde hele vejen igennem, da vi skulle planlægge vores workshop om ligestilling og opstartet vores netværk for kvindelige ledere.


Super inspirerende og ramte præcis det vi ville, og vi var meget tilfredse med arrangementet.


- Camilla, Konsulent, KAB

Tusind tak for rigtig god undervisning, Nina! Nina er menneskelig, sød, åben, hjælpsom og virker meget imødekommende. Nina har gjort faget til mit yndlingsfag, og jeg glædede mig meget til at komme til time, når det var Nina, der var underviser. Man kan mærke, at du er engageret. Du underviser på en forstående måde, og du er meget behagelig og pædagogisk i din undervisning. En rigtig god oplevelse! MANGE TAK!”


- Studerende, anonym evaluering CBS

Kreativ idéudvikling i samarbejde med skuespiller Lærke Winther

Lær hvordan I kan bruge kreative teknikker til at skabe innovation i jeres professionelle liv


Lærke Winther, professionel skuespiller, vil dele generøst ud af sine egne erfaringer med kreativ ideudvikling og realisering. Hun vil fra sin private værktøjskasse dele tips til at være mere kreativ i livet og arbejdet. Det kan sagtens være sjovt at udnytte sit potentiale - og det er helt sikkert tilfredsstillende.

I lærer at:


  1. Turde sætte idéer i spil og udnytte eget potentiale
  2. Få tillid til processen og åbenhed for nye løsninger
  3. Skabe innovativt kollegaskab 


Nina Schneidermann, underviser og facilitator, vil koble den kreative idéudvikling til virksomhedens processer og teorien om disse. Hvordan kan deltagerne på workshoppen overføre processerne til deres egen verden? Nina sikrer, at alle kommer videre med konkrete idéer til deres egne arbejdsprocesser og får øjnene op for nye måder at tænke idéudvikling og samarbejde på.


Foredrag og workshop varer som udgangspunkt to timer, men kan justeres til alt fra en time til en dag efter nærmere aftale.


Lærke Winther (Dicte, Jagtsæson, Normalerweize) 

Udover at medvirke i et hav af tv-serier og spillefilm, har Lærke igennem hele sin karriere, selv taget skeen i egen hånd.  Hun har realiseret sine egne ideer til et teaterstykke, en tv-serie, radioprogrammer og er senest debuteret som forfatter med romanen Ikke Afsendt.

”Lærke Winter og Nina Schneidermann leverede et spændende og inspirerende oplæg, som gav os både viden og eksempler i forhold til arbejdet med kreative processer og idégenerering. Samspillet mellem undervisning og fortælling gjorde det levende, og til et rigtig godt indslag på vores seminar.” 

Sådan undgår du sexisme og krænkelser i din undervisning


Jeg fortæller i videoen, hvad du som underviser skal være opmærksom på, for at undgå sexisme og krænkelser i dit undervisningsrum. Blandt andet:


- Opmærksomhed på bias

- Privilegieblindhed og hvordan du håndterer det


Videoen og dens pointer kan overføres til al undervisning, ledelse og facilitering.


Filmen er udarbejdet af IT-Univers som en del af et større FIU undervisningsmateriale.