Terapi & Coaching

Psykoterapi

Har du brug for hjælp til at få det bedre?


Der er altid en god grund til, at du har det, som du har det. Jeg har specialiseret mig i opløsning af overbelastning, skam og uhensigtsmæssige mønstre som eksempelvis manglende grænsesætning, stress, misbrug og angst.


Uanset om du har levet med dine udfordringer i lang tid, eller de er opstået for nyligt, så er forandring mulig. Selv gamle mønstre og traumer kan opløses, når vi arbejder med dem i et trygt og respektfuldt rum.


Jeg kan blandt andet hjælpe dig med:

  • At finde ro i dig selv og et mere solidt ståsted i livet

  • At bearbejde traumer, skam og svære livserfaringer

  • At bryde destruktive mønstre som eksempelvis selvskade eller misbrug


Jeg arbejder eksistentielt og oplevelsesorienteret og bruger emotionsfokuseret terapi som værktøj (EFT). Jeg tilpasser terapien til dine behov og din situation. Forløbene er altid individuelle og foregår i dit tempo.


Terapien foregår i mit hyggelige terapilokale i Studiestræde i København K.

Stresscoaching

Stresssymptomer er et signal om, at du skal gøre tingene anderledes, man kan sige at stress er en sund reaktion på en usund situation. Jeg er certificeret stresscoach og rådgiver og coacher dig i retning af de nødvendige ændringer. Stresscoaching hos mig fokuserer på to ting:


  • At skabe ro og overblik i forhold til din omverden, arbejdsliv, familieliv mm.
  • At få kontakt til og styrke dit indre kompas, så du bliver bedre til at passe på dig selv i fremtiden


Hvis du har brug for hjælp til at komme tilbage på job efter en stressygemelding, har jeg desuden stor erfaring med at planlægge succesfulde forløb, og jeg rådgiver gerne dig og din arbejdsgiver i at få planlagt et succesfuldt forløb tilbage til dit job.


Jeg tilbyder særligt coaching og rådgivning i forhold til følgende problematikker:


  • Stress, udbrændthed og overbelastning
  • Manglende trivsel på arbejdsplads/uddannelse
  • Tilbagevenden til job efter en sygemelding og fastholdelse på arbejdsplads/uddannelse
  • Håndtering af diagnoser i arbejdslivet
  • Jobsøgning og jobskifte


Masser af konkret samtaleerfaring giver mig et stærkt udgangspunkt for at hjælpe dig derhen hvor du gerne vil være - både i privatlivet og arbejdslivet.

Praktik

Der er fred og ro i mit hyggelige lokale, som ligger i Terapi- og Udviklingshuset i Studiestræde 30 A, midt i København. Du sidder i en lille, blød sofa, og jeg sidder i stolen overfor. 


Du finder Terapi- og Udviklingshuset ved at gå igennem gården og op på 3. sal. Her kan du vente i venteværelset hvis du kommer før tid.


  • Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og modtager jævnligt supervision.
  • En session varer som udgangspunkt halvanden time eller en time. Vælg når du booker.
  • Afbud senest 3 timer før din aftale.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde frem til det forløb, der passer til netop dig. Jeg starter alle forløb med en forventningsafstemning.