Undervisning, Facilitering & Workshops

UNDERVISNING, FACILITERING & WORKSHOPS

Læring for mennesker og organisationer


Har du brug for en uddannelsesdag, workshop eller et oplæg, målrettet præcis din organisations udfordringer og muligheder?


Jeg bruger min mangeårige konsulenterfaring, når jeg underviser i emner som HRM, bæredygtige arbejdspladser, personaleledelse, ligestilling, konflikthåndtering, stresshåndtering, kommunikation, trivselsundersøgelser og svære samtaler.


Jeg er uddannet voksenunderviser, og har hvert år mange forskellige kursister gennem mine hænder. Jeg lægger vægt på et trygt og udforskende læringsrum, hvor vi sammen tør stille spørgsmål og blive klogere.


Min undervisning handler mest om hvad der foregår på vores arbejdspladser. Klare rammer og forventningsafstemning er nøgleord, når det kommer til arbejdsmiljø, trivsel og bæredygtighed. Det kan lyde banalt, men hvordan får vi det til at fungere i praksis?


Jeg er en erfaren facilitator, der kan skabe frugtbare og positive resultater i forbindelse med møder, konferencer mm.


Eksempler på opgaver jeg kan løse for jer:


  • Skræddersyet personaleuddannelse
  • Afholdelse af workshops og temadage
  • Planlægning og gennemførelse af konferencer
  • Gennemgang af processer
  • Udarbejdelse og implementering af personalepolitikker


Sådan undgår du sexisme og krænkelser i din undervisning


Jeg fortæller i videoen, hvad du som underviser skal være opmærksom på, for at undgå sexisme og krænkelser i dit undervisningsrum. Blandt andet:


  • Opmærksomhed på bias
  • Privilegieblindhed og hvordan du håndterer det


Videoen og dens pointer kan overføres til al undervisning, ledelse og facilitering.


Filmen er udarbejdet af IT-Univers som en del af et større FIU undervisningsmateriale.


"Stort tak til Nina for super godt og let samarbejde hele vejen igennem, da vi skulle planlægge vores workshop om ligestilling. Hun ramte præcis det vi ville, og vi var meget tilfredse med arrangementet"

Camilla Hansen, Konsulent KAB 

WORKSHOPS

Kreativ idéudvikling i samarbejde med skuespiller Lærke Winther

Lær hvordan I kan bruge kreative teknikker til at skabe innovation i jeres professionelle liv


Lærke Winther, professionel skuespiller, vil dele generøst ud af sine egne erfaringer med kreativ ideudvikling og realisering. Hun vil fra sin private værktøjskasse dele tips til at være mere kreativ i livet og arbejdet. Det kan sagtens være sjovt at udnytte sit potentiale - og det er helt sikkert tilfredsstillende.

I lærer at:


  1. Turde sætte idéer i spil og udnytte eget potentiale
  2. Få tillid til processen og åbenhed for nye løsninger
  3. Skabe innovativt kollegaskab 


Nina Schneidermann, underviser og facilitator, vil koble den kreative idéudvikling til virksomhedens processer og teorien om disse. Hvordan kan deltagerne på workshoppen overføre processerne til deres egen verden? Nina sikrer, at alle kommer videre med konkrete idéer til deres egne arbejdsprocesser og får øjnene op for nye måder at tænke idéudvikling og samarbejde på.


Foredrag og workshop varer som udgangspunkt to timer, men kan justeres til alt fra en time til en dag efter nærmere aftale.


Lærke Winther (Dicte, Jagtsæson, Normalerweize) 

Udover at medvirke i et hav af tv-serier og spillefilm, har Lærke igennem hele sin karriere, selv taget skeen i egen hånd.  Hun har realiseret sine egne ideer til et teaterstykke, en tv-serie, radioprogrammer og er senest debuteret som forfatter med romanen Ikke Afsendt.

”Lærke Winter og Nina Schneidermann leverede et spændende og inspirerende oplæg, som gav os både viden og eksempler i forhold til arbejdet med kreative processer og idégenerering. Samspillet mellem undervisning og fortælling gjorde det levende, og til et rigtig godt indslag på vores seminar.”


Få styr på ligestillingen

Sådan kommer din arbejdsplads i retning af mere ligestilling


”Det er svært selv at vide, hvor man skal starte i forhold til ligestilling, sexisme og krænkelser, men Ninas oplæg og efterfølgende workshop var et perfekt spadestik i den rigtige retning. Nu har vi et fælles udgangspunkt og ved hvordan vi skal forholde os”.


Jeg tilbyder workshops og oplæg specialdesignet til din organisation – et godt fælles udgangspunkt med kraftig signalværdi til både medarbejdere og omgivelser.

I får:


  • Fælles sprog i forhold til sexisme og ligestilling
  • Skræddersyet viden i forhold til jeres specifikke udfordringer
  • Idégenerering og igangsætning i forhold til jeres videre proces


Workshoppen kan afholdes både fysisk og online, og vil typisk vare 2-3 timer alt efter jeres behov.

Kontakt